8jul 2022
jul 8, 2022

Vi søger kombineret bogholder og controller (Jobopslag)

Vil du være med i vores lille team som kombineret bogholder og controller – hvor det at have mange bolde i luften er med til at give dig en god hverdag – så se her.

Er du klar på nye udfordringer, så søger Pilegaard-Henriksen en faglig dygtig praktiker, der kan assistere med opgaver indenfor økonomi og regnskab, herunder medvirkende ved såvel den løbende rapportering som årsafslutning med reference til CFO.

Du har praktisk erfaring fra enten revisionsbranchen og/eller en økonomifunktion, og har en relevant uddannelsesbaggrund, som f.eks. HD-regnskab eller tilsvarende.

Om Pilegaard-Henriksen

Pilegaard-Henriksen har en historie, der går mere end 100 år tilbage – og det forpligter. Vi er en landsdækkende VVS-virksomhed, med hovedkontor i Odense og afdeling i Glostrup. Vi udfører alle typer VVS- og blikkenslagerarbejde, Sprinkler- og VVSentreprise samt salg og opstilling af varmpumper. Vi er til daglig 55 ansatte.

Nøgleopgaver og ansvarsområder

  • Almindelig bogføring og afstemninger.
  • Kreditorhåndtering, herunder fakturahåndtering m.v. i vores leverandørfaktura flowsystem (faktura-boks)
  • Debitorhåndtering, herunder fakturering og rykkerprocedure m.v.
  • Bankafstemning, ind-/udbetalinger, beholdninger m.v.
  • Hjælp ved månedsafstemninger, periodiseringer og rapporteringer.
  • Bidrage til udarbejdelse af grundlag til årsregnskab og andre rapporteringer.
  • Øvrige forefaldende administrative opgaver i afdelingen.
  • Ad hoc-opgaver ved økonomiske forhold og transaktioner i koncernen indenfor økonomi og regnskab

Vi tilbyder

Et spændende job, hvor du skal kunne lide de primære blandet rutineopgaver kombineret med diverse ad hoc-opgaver. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er et godt arbejdsmiljø, og hvor faglighed og godt kollegaskab er omdrejningspunktet. Vi tilbyder gode og velordnede arbejdsforhold samt løn efter kvalifikationer.

Om dig

Der lægges vægt på, at du er ansvars- og kvalitetsbevidst, fleksibel og har erfaring indenfor økonomi og regnskab.

Du har en struktureret og detaljeorienteret tilgang til dine opgaver. Dit arbejde er præget af præcision og ansvarsbevidsthed. Er velfunderet i MS Office især Excel, samt kendskab til C5. Du arbejder selvstændigt, er samarbejdsorienteret og imødekommende. Som person er du humoristisk og empatisk og bidrager med personlig og faglig interesse i dine omgivelser.

Praktisk information

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra kvalifikationer på et attraktivt niveau.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men venter omvendt gerne på den rette. Ansøgninger behandles i takt med at de indkommer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Mike Mathiesen på tlf. 63 16 76 00 eller mobil 42 16 96 19.

Send din ansøgning og CV via linket “Søg jobbet online” nederst eller på mail mlm@pilegaard-henriksen.dk

Se også opslaget på Jobindex: https://www.jobindex.dk/jobannonce/452216/kombineret-bogholder-og-controller-

Vil du vide mere om Pilegaard-Henriksen – så find vores hjemmeside: www.pilegaard-henriksen.dk

Comments are closed.